Ny forsøgsordning gør det hurtigere, nemmere og billigere at tage kørekort.
… her kommer forklaringen. Hidtil har reglerne gjort, at hvis du tager dit kørekort i en bil med automatgear, ja så må du efterfølgende kun køre i biler med automatgear. Det bliver der lavet om på nu. I forsøgsperioden kan du tage kørekort i en bil med automatgear og få et kørekort, der samtidig gælder til manuelt gear. De nye regler betyder, at det bliver væsentlig nemmere at tage kørekort – du slipper jo for at bøvle med gearskift og koblingspunkter.
… alt det der med gearskift og koblingspunkter, sidder du måske og tænker. Og ja det gør du selvfølgelig. Som en del af pakken får du nemlig også undervisning i manuelt gear, men de fleste køretimer og selve køreprøven foregår med automatgear, det gør det væsentlig nemmere for dig at bestå første gang. Og så er der det med manuelt gear, at det faktisk langsomt forsvinder fra gadebilledet. Både fordi automatgear bliver mere udbredt, og især fordi elbilerne har gjort deres indtog – og de har alle sammen et automatisk gearsystem. Med andre ord er en gearstang nok snart noget, der hører fortiden til, så det er en god idé at blive hjemmevant med automatgear.